Topmadras hvorfor og hvad bør du vælge

Er den gamle topmadras ved at være godt slidt og er den ikke værd at gennem, eller har du eller skal du til at udskifte din seng, så er stiller du måske dig selv nogle spørgsmål i forhold til topmadras. Her i dette indlæg vil jeg forsøge at besvare så mange af spørgsmålene du kan have angående topmadrasser som muligt. Hvis du har spørgsmål til topmadras, som ikke bliver besvaret i dette indlæg, så er du meget velkommen til at skrive en kommentar nedenunder.

Se vores bud på gode topmadrasser nederst i indlægget. Se en liste af gode topmadrasser – Klik her

Hvorfor have en topmadras på sengen?

Der er overordnet tre gode grunde til at have topmadrassen liggende ovenpå din seng.

  1. Med en god topmadras forbedres sengens komfortniveau
  2. Din kropsvægt fordeles bedre mens du sover hvis du køber en topmadras af ordentlig kvalitet
  3. Lige meget hvilken topmadras du vælger, så vil den beskytte sengen og give den en længere levetid

Der findes enkelte dyre og virkelig komfortable senge, som faktisk har så godt et komfortniveau at det er svært at forbedre. Det er dog langt fra størstedelen, og du skal ofte af med så mange penge at du får meget mere ud af dine penge hvis du investere i en god topmadras for at øge din komfort. Vil du gerne have den ypperste komfort, så er det derfor en virkelig god ide at se på hvilken topmadras du skal lægge ovenpå den.

 

En topmadras kan forbedre søvnkomfort betragteligt!

En topmadras kan forbedre søvnkomfort betragteligt! Se et stort udvalg af topmadrasser i høj kvalitet KLIK HER

På samme måde som første grund, så kræver anden grund også at topmadrassen er af en rimelig kvalitet for at der er hold i grunden. Men køber du til gengæld en god topmadras, så bliver du sikret at din krop får vægten fordelt meget bedre ud end hvis du ikke har en topmadras på din seng. I enkelte tilfælde er der så og sige allerede en topmadras indbygget i selve sengen, men i langt de fleste tilfælde er dette ikke sagen. På grund af komfort anbefales det blandt andet altid at have en god topmadras på sin boxmadras.

Hvis du gerne vil have at din seng skal holde i rigtig mange år, så er den trejde grund til at investere i en topmadras også væsentlig. Ingen kan undgå og svede om natten når vi sover. Denne sved vil naturligvis først og fremmest sive inde i det nærmeste lag. Hvis dette er topmadrassen, så vil det simpelthen beskytte din seng. En seng har fjedre som kan ruste, hvilket en topmadras ikke har. Samtidig er det muligt for dig fra tid til anden at vende topmadrassen, så den får luft og lidt ekstra liv. Det anbefales at man skifter det lag du ligger direkte på, sådan cirka efter 5-6 år, for at holde den bedste kvalitet, og fordi du over tid simpelthen har svært ved at undgå at der f.eks. ophober sig en vis mængde husstøvmider. Det er meget billigere at udskifte en topmadras end det er at udskifte hele sengen. Af disse grunde er det derfor også økonomisk en rigtig god ide at investere i topmadrasserne.

Giv din gamle seng nyt liv med en topmadras

En topmadras kan ikke gøre din gamle seng til en ny seng, selvfølgelig. Hvad en topmadras dog ofte kan er at give din gamle seng lidt nyt liv. Rigtig mange senge vil se en væsentlig forbedret komfort, når den får en ny topmadras i høj kvalitet. Ligger du ikke lige så godt som du plejede, men har du ikke helt råd til en hel seng lige nu og her, så kan en ny topmadras derfor godt være en vej at gå. Knirker fjedrene bør du dog meget stærkt overveje at købe ny boxmadras og/eller springmadras. Det er vigtigt at investere i en ordentlig seng, da det er en investering i vores krop.

Hvilke typer af topmadrasser findes der, til hvilken pris, og hvilken bør jeg købe?

Der er rigtig stor forskel på topmadrasserne du kan købe her i Danmark. Det gælder materiale og i lige så høj grad prisen. Pris og kvalitet følger i høj grad hinanden, men du bør selvfølgelig gå efter de madrasser hvor du kan få mest for pengene. Lidt længere nede giver vi bud på hvilken topmadrasser du kan købe til en god pris og stadig få en topmadras i absolut topklasse.

Hold dig fra de absolut billigste topmadrasser af koldskum

Kigger du på topmadrasserne i prisklassen under 2000 kroner, så er det ofte madrasser der er lavet af koldskum eller purskum. Den eneste grund til at købe denne type af topmadras er ganske simpelt prisen. Du får ikke ekstra komfort eller støtte på nogen måde. De er meget billige at producere og dermed kan de også sælges billigt. Men er du f.eks. på jagt en topmadras fordi din seng er lidt for hård, så vil koldskum-topmadrasserne ikke hjælpe dig på nogen måde. Skummadrasser har generelt samtidigt den ulempe at de har svært ved at slippe af med varmen, og hvis du generelt er en varm person, så vil du med garanti svede endnu mere med sådan en her madras. Køber du udelukkende madras for at forlænge din sengs levetid, så vil den selvfølgelig have en form for effekt.

De gode skummadrasser: Memory skum topmadrassen

Viskoelastisk skum, Memory Foam eller som jeg normalt kalder dem, Memory skum topmadras, er en mere kompleks form for skum, og har derfor også mere avancerede egenskaber. Det er egenskaber som i høj grad kan være med til at forbedre din søvnkvalitet, og derfor er det ofte også et godt valg af topmadras. Memory skummadrasser har den egenskab at den former sig efter din krops tryk, men den er mere kompakt end de førnævnte skummadrasser. Den specielle sammensætning der er i Memoery skummadrasser gør at den giver en betragtelig bedre aflasning på de steder af din krop hvor der er størst vægt. Det gør at memory skummadrasserne føles dejlig bløde at ligge på, og at de giver den rette støtte og aflasning som kan være med til at sikre at du ikke får problemer med blandt andet ryg og hofter.

Du skal vælge denne type af madras hvis du gerne vil have en virkelig blød topmadras som tilpasser dig din kropsvægt ud fra din kropsvarme, og samtidig giver en god støtte.

Nogle af de absolut bedste og mest naturlige topmadrasser bliver lavet af latex

Et mindst lige så godt valg af topmadras er latex topmadrasserne. Her er der modsat skummadrasserne tale om et helt naturligt produkt. Det betyder blandt andet at det normalt er mere allergivenlige produkter (med mindre man er allergisk overfor latex) og det er langt mere miljøvenlige madrasser, da der ikke skal den helt samme kemiske proces til for at lave dem. Latex topmadrasser føles ikke bløde på samme måde, og har mere fasthed. Dette er dog ikke nødvendigvis en negativ ting. Når du kigger efter latex topmadrasserne til din seng, så bør du rent faktisk kigge efter dem med størst densitet, hvilket betyder at de er bedre til at “skubbe igen” og dermed giver en bedre støtte, lige meget hvor meget du end måtte veje.

For rigtig mange har latex madrasserne også en anden kæmpe fordel. Det er topmadrasser som er meget mere ventilerende end skummadrasser. Du vil derfor føle at de er meget mere friske og lettet at ligge på. Specielt på varme sommerdage, så vil du være virkelig glad for valget af latex. Der findes latex topmadrasser som yderligere har kølende gel indbygget, hvilket gør dem ekstra fordelagtige for dig som ellers normalt sveder meget.

 

3 topmadrasser som vil sikre dig den absolut bedste søvn

Der findes selvfølgelig en del forskellige topmadrasser på markedet. De 3 som vi anbefaler her, giver dig dog virkelig meget for pengene. 2 ud af de 3 kan endda fås til under 3000 kroner, hvilket er virkelig billigt for en topmadras til en enkeltseng.

3D Memory K60 topmadrasserne er virkelig bløde skummadrasser med ventilerende betræk

3d_memory_foam_topmadrasHvis du gerne vil have en god blød skummadras, så er dette helt sikkert sagen. Den fås i skrevne stund til under 3000 kroner for 80×200 og 90×200 madrasserne. Selvom de er billige, så er kvaliteten super høj! Der er hele 6 cm tyk kerne i den, hvilket er med til at sikre dig den bedste komfort. Hvad der adskiller den yderligere fra andre skummadrasser er at den har ventilerende betræk. Dette sikre at den ikke i samme grad som andras skummadrasser bliver for varm at ligge på i den varme del af året.

3D Memory K60 kan købes her

 

 

Latex Single Topmadrassen er en kvalitetstopmadras til en lav pris

latex_artHer er sandsynligvis den billigste topmadras hvor du stadig får en ordentlig kvalitet. Prisen er næsten nede omkring de 2000 kroner (til en dobbeltseng), hvilket må siges at være uhørt, hvis man gerne vil have at topmadrasserne også skal kunne yde lidt ekstra støtte og komfort. Her får du dog en gennemført madras som sagtens kan sørge for at du får en stabil nattesøvn.

Her kan man virkelig tale om value for money.

Latex Single kan købes her

 

 

Mayan Green Cloud er en topmadras i topklasse! Allergivenlig og dejlig tyk latexkerne

Mayan Green Cloud topmadrassen er til dig som gerne vil have det bedste. Den er produceret i 100% CO2 neutral latex, hvilket topmadrasser normalt ikke er. Mayan Green topmadrasser er det oplagt valg, hvis du gerne vil vælge et produkt som både giver en fremragende komfort, men samtidig også er sund og i allergivenlige materialer. Normalt indeholder topmadrasser latex, med en blanding af naturlig og syntetisk produceret latex. Mayan Green Cloud er udelukkende lavet af latex udvundet fra træer i Guatemala. Der bliver ført en streng kontrol med gode og sunde arbejdsvilkår af Rainforest Alliance.

Når du køber Mayan Green Cloud topmadras, får du altså på alle måder en god søvn 🙂

Mayan Green Cloud kan købes billigst her

 

 

 

I min verden er der kun dårlige undskyldninger for ikke at have en god seng. Vi bruger mere end 1/3 af vores liv i sengen, og vores søvn påvirker i høj grad den resterende tid af vores liv også. Det er fjollet ikke at bruge de par hundrede kroner ekstra der kan sikre at vi ikke får problerme med vores krop, ikke er ordentlig friske i løbet af dagen, og sidst men ikke mindst holder vores hjerne i tip top form.

Har du nogle spørgsmål angående valg af topmadras, så smid en besked nedenfor. Vil du gerne have et svar nu og her, så kan du også fange en ekspert på chatten her.

 

20 comments

  • Kære Seng.nu,

    Jeg har fået fortalt at en topmadras over 2 cm er en dum idé. Det går på at hvis en topmadras er 2 cm får du udbytte af både topmadras og madras. Er topmadrassen derimod over 2 cm får man kun udbytte af topmadrassen og forringer den komplette sengs funktion(er). Er dette korrekt? Hvorfor eller hvorfor ikke.

    Derudover, hvis der bare er lidt om snakken, er en kontinetalseng så ikke meget fråds?

    Mvh. Steffen

    • Hej Steffen,

      Mange tak for dit spørgsmål!

      I de fleste tilfælde giver det god mening at købe en topmadras der er tykkere end 2 cm. Det du skal kigge på er dog ikke selve tykkelsen på topmadrassen, men hvor tyk selve kernen er. Det vil sige, at hvis en 6 cm tyk topmadras kun har en kerne på 2 cm, så kan du godt have ret. Er kernen 4 cm, så er der modsat stor chance for at den kan forbedre din søvn mere end den tynde topmadras.
      Derudover kommer det i høj grad an på hvilket materiale du køber en topmadras i. Topmadrasser i billigt skum giver ikke nogen forskel for din sengs søvnegenskaber, og der er derfor ikke nogen grund til at købe en tykkere. Vi anbefaler dog at du vælger en topmadras af enten Latex eller memory skum. Her gør det en forskel hvor tyk den er, og en god topmadras kan godt forbedre din sengs egenskaber.

      Lidt på samme måde som med topmadrassen, så gælder det for den ekstra madras der er i en kontinentalseng. En ekstra madras øger kun sengens funktion(er) hvis denne madras er af en vis kvalitet. Mange kan godt nøjes med en god boxmadras og en god topmadras, men hvis du vælger en god kontinentalseng kan du godt få noget der er endnu bedre. Om det er investeringen værd, kommer meget an på den enkelte persons behov. En ung person har f.eks. ikke altid samme behov som en lidt oppe i årene, og samtidig heller ikke altid de samme penge at investere i en seng for.

      Håber dette besvarede dit spørgsmål 🙂

      mvh
      Rolf

      P.s. jeg kan forresten tilføje at jeg selv har valgt at investere i en Kontinentalseng, som jeg er glad for. Men der er forskel på behov, og derfor bør alle heller ikke vælge den samme seng.

  • Hejsa

    Mine box madrasser er ved at blive lidt løse i det (10 år), har altid ligget med en topmadras – men har nu investeret i en ny fast topmadras med 5 zone indlagt – denne ligger jeg oven på box madrassen også den gamle topmadras ovenpå – jeg ligger egentligt godt, men spekulerer på om det er dårligt for ryggen? Skal man helst kun have en topmadras i brug?

    Jeg er en lidt tung person og har set at mange anbefaler tre lags senge (boxmadras, madras og topmadras – kaldes vist continential), derfor tænkte jeg at det kunne være en løsning, da tiden ikke lige er til udskiftning af box madrasserne.

    Håber at høre fra dig.

    Mvh
    Stine

    • Hej Stine,

      Når boxmadrassen er slidt og løs i det, så kan jeg på det højeste anbefale snart at udskifte den med en nyere model. Hvis pengene ikke er der til det lige nu, så vil jeg i det mindste skynde mig at spare op til det.

      Som udgangspunkt er en topmadras det optimale, da du ellers har svært ved at få den nødvendige støtte fra boxmadrassen. Den skjuler altså de gode egenskaber. Om den også skjuler at du efterhånden har en slidt madras, kan være svært for mig at sige. Hvilken version, af antal af topmadrasser du skal bruge, indtil du få mulighed for at investere i en ordentlig seng, må du derfor lidt prøve dig frem med.

      Men værd opmærksom på at grunden til at du syntes to topmadrasser virker bedre er, at du egentlig bare skjuler at sengen bør udskiftes.

  • Hej. Jeg er ved at se på at købe 2 Jensen softline 3 topmadrasser – de er 210 cm lange – men billige. Kan jeg tage 10 cm af dem uden de store problemer?

    • Hej Michael,

      Du bør i teorien godt kunne gøre det, hvis du mener du kan spare nok på denne måde.
      Da det ikke er noget jeg selv har forsøgt mig med, så skal jeg ikke kunne sige hvor besværligt det vil være.

  • Vi overvejer at købe stor topmadras med memoryskum men kan læse at mange har problemer med at de ikke “folder” sig rigtigt ud så de bliver høje og gode.
    Kan man gøre noget så man ikke står med en flad pandekage eller skal vi vælge en anden topmadras ?

    • Hej Gitte,

      Det er ikke noget jeg har hørt ret meget om. Tænker det må være en topmadras af rimelig dårlig kvalitet du kigger på så…

      Er du bange for dette, så kan du eventuelt vælge at købe en tyk latex topmadras. Et bud kunne være Pulse Latex, som er tyk, men stadig ikke super fast. Den er i medium fasthed. Den kan f.eks. købes her.

  • Sonja Maj Dubgaard

    splitmadras til elevationsseng 180-210 eller almindelig enkelt topmadras til dem??

  • Lotte Lindgren

    Jeg har en 10 år gammel elevationsseng som jeg altid har været glad for. Jeg bruger ikke topmadras.
    Nu får jeg ondt i lænden og nakken når jeg sover og regner med at en topmadras kan hjælpe. Men hvilken slags. Jeg er 69 år sportsverden som er veltrænet og ikke fejler spor.
    Jeg har læst ovenstående og mener jeg har brug for støtte, så vil jeg spørge om ikke det skal være en latex?
    Venlig hilsen

    • Hej Lotte,

      Ja det vil nok ikke være helt ved siden af og vælge en latex topmadras. Et bud kan f.eks. være en Mayan Green Cloud – se den her.
      Jeg kan se de er på tilbud lige nu, så også det rigtige tidspunkt at købe sådan en 🙂

      Håber det kommer til at hjælpe med en topmadras, lige meget hvilken du vælger!

  • Hej .
    Jeg har en Hastens Excel (tror jeg nok) uden elevation.
    Kan du anbefale Mayan Green Cloud til denne eller skal jeg ofre det extra på en original Hastens ?
    Hilsen Hanne

    • Hej Hanne,

      Mayan Green Cloud er en ganske god topmadras, så den ville jeg ikke være bange for at vælge.

      mvh
      Rolf

  • Hej
    Vi står for at skulle købe ny topmadras, og har fundet den vi vil have, men er i tvivl om vi skal købe 2x 90×200 eller 1x 180×200
    Er der nogle fordele/ulemper ved det ene eller det andet valg?

    • Hej Christian,

      Med en stor topmadras, så får du en mere samlet seng. Hvis du tænker at den ene ville skulle skiftes hurtigere, så kan det måske give mening at købe to mindre madrasser. Det samme, hvis i gerne vil kunne dele det op i to senge, i stedet for en samlet.
      Ellers ville jeg personligt vælge en 180×200 topmadras.

  • Hej Rolf

    Bruger man kun topmadras ovenpå boxmadrasser og springmadrasser? Eller kan de også bruges ovenpå skum og latexmadrasser?

    • Hej Rune,

      Ja du kan godt få noget ud af at bruge en topmadras på alle madrasser. Hvis man køber en skum/latexmadras, kan man dog med fordel sagtens købe en topmadras senere hen, hvis det ikke duer uden.
      Det er meget individuelt.

  • Jeg har en Tempurmadras jeg er meget glad for. Har indtil nu kun brugt en almindelig rullemadras ovenpå madrassen, mest for at beskytte madrassen. Blev dog lidt træt af at rullemadrassen ” buklede” under mig om natten og har derfor investeret i en topmadras af memory-skum på 4cm. Det har løst problemet med”bukleriet”, men til gengæld har jeg fået ondt i lænden. Tror selv at det er fordi jeg ligger for blødt med den nye topmadras?
    Jeg har følgende spørgsmål: Anbefales det at anvende topmadras til en Tempurmadras? Eller er topmadrassen indbygget i en original Tempurmadras? Hvis jeg ikke bruger topmadras, hvordan beskytter jeg så bedst min Tempurmadras mod slid, sved o.l. Mhp at forlænge dens levetid?
    Susanne H

    • Hej Susanne,

      jeg har desværre ikke lige noget rigtig godt svar. Umiddelbart vil jeg sige at Tempurmadrassen ikke skal have nogen topmadras.
      At smide en topmadras ovenpå, kan godt ødelægge lidt af det trykaflastende. Kan høre at det også er det du i en eller anden grad har oplevet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *